Jeg har glædet mig til at skulle udgive dette indlæg – mit første blogindlæg. Det har været en lang fødsel, men pyt bedre sent end aldrig, og nu begynder rejsen!

Er du forvirret over, hvad der er forskel på en hjemmeside og en blog – weblog, så forstår jeg dig.  Jeg har nu arbejdet med emnet i nogle måneder og til trods for det, så kan jeg stadig klumre rundt i begreberne Og helt ærligt; når jeg googler begrebet, så synes jeg, at nogle af de såkaldte eksperter kan virke lige så forvirret 🙄

Smuk pink lotusblomstJeg skal ikke trætte dig med nogen lang forklaring, men blot således: en weblog er en forkortelse af Web og Log = weblog. En log er en dagbog eller logbog –  så en weblog er en personlig webbaseret side, som formidles af en person – og ja den person er så en blogger, og nu er jeg en blogger 😀 På min blog kan jeg skrive om alt, hvad jeg har lyst til, bare jeg tager hensyn til andre menneskers privatliv.

Måske tænker du: Hvorfor skal Anne Mette nu lige pludselig blogge? Bliver hun nu ikke lovlig smart???? Jamen det skal jeg, fordi jeg synes, at jeg tit får nogle ideer, nogle historier, ny viden, måske endda nogle guldkorn eller andet, som jeg bare brænder for at få ud til alle, som overhovedet gider høre det. Og nu kommer så det, som jeg synes gør blogging helt suveræn: Du kan kommentere mine indlæg. ja, ikke kun mine, men også andre læsers kommentarer til mit indlæg. På den måde kan vi dele viden, erfaringer etc.  Det er da bare genialt.

En anden stor fordel ved blogindlæg er, at de ikke slettes. Det nyeste ligger altid øverst, mens de gamle arkiveres hen ad vejen. Så du kan altid gå tilbage til  min blog og finde et gammel indlæg og læse det igen. Jeg kan jo håbe på, at nogle af indlæggen bliver så interessante og oplysende, at du får brug for at finde det igen, eller måske endda ønsker at dele med dine venner 😆

Hvad vil jeg så blogge om, spørger du måske. Nu er jeg jo, som du nok ved, uddannet indenfor alternative behandlinger, så det er selvfølgelig her mit fokus vil ligge, men jeg vil også gerne give lidt af mig selv, og hvad jeg ellers går og sysler med. Så mine forventninger til indhold af mine kommende indlæg bliver efter al sandsynlighed lidt af det hele. Jeg lover ikke at spamme dig med indlæg, men vil forsøge at komme med et nyt indlæg 1 – 2 gange pr. måned. Og med hånden på hjertet, så ved jeg, at jeg 100% sikkert kommer til at lave både grammatiske-, og formuleringsfejl, men det må du tilgive mig, hvis jeg tilgengæld lover at skrive til dig lige fra hjertet 😛

Hvis du er venner med Uunartoq Wellness på facebook, ved du sandsynligvis, at jeg snart åbner Uunartoq Wellness op i nye lokaler. Det vil jeg fortælle mere om i mit kommende indlæg. Jeg glæder mig til at blogge med dig.

Kærligst

Anne Mette