Jeg var så sikker, da der var længe til. Selvfølgelig skulle jeg satse 100% på min wellness-klinik, og dermed fravælge min stilling på Grønlands Handelsskole og var ikke slet ikke i tvivl,  selvom jeg altid har trivedes på Handelsskolen.  Og nu kom så tidspunkt, hvor min orlov er ved at udløbe, og beslutningen om enten at komme tilbage eller bliver væk, skal træffes eller retter, burde have været truffet.  Pludselig er det slet ikke så let. Lige nu ligger der i min indbakke en kladde: Opsigelse fra stillingen som TNI-Inspektør, og der har den ligget i nogle dag 🙄 Og jeg ved, at man venter på min afgørelse, så nu har jeg besluttet, at valget skal træffes. Lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg. Hvorfor er det pludselig så svært? Er det virkelig af så stor betydning at have en sikker, fast indkomst, have frirejse, have pension, have sikkerhed, gode kollegaer, spændende elever, julekurv?  Det vigtigste er vel at følge min drøm og satse 100% på den? Eller hvad synes du? Trykker jeg på knappen “send” så sendes min opsigelse via cyperspace til min min chefs indbakke, og så er beslutningen efter al sandsynlighed uigenkaldelig, og om ikke andet, så på de vilkår, som jeg er ansat på pt.  …..og hvad så?  Det har jo været meningen længe, at det skulle ske på et tidspunkt – ja, helt tilbage fra 2008, hvor jeg blev uddannet Klinisk Fodplejer og etablerede Uunartoq Wellness.

Den gang havde jeg også orlov lige som nu, men den gang var jeg slet ikke klar til at trykke “send” Mit grundlag var for svagt.  Siden har jeg gennemført en række alternative uddannelser og kurser sideløbende med min stilling, så jeg nu har – efter min mening – en bred vifte af behandlingstilbud at tilbyde i min klinik. Alligevel er det svært at trykke på den knap?  Synes du, at jeg skal trykke? Hvis du er af lidt ældre generation – ligesom mig 😆 er dit svar i de fleste tilfælde et sikkert ……”NEEEJJJJJJJ” er du yngre, er dit svar nok…..”det ville jeg nok ikke gøre, men mærk lige efter inde i dig selv”  Er du ung vil svaret nok være ” torrak/ fremad …så tryk da”

Min livs drøm – min klinik, fuld gang i produktudviklingsprojektet, det dejlige samarbejde omkring Greenhouse I/S med min svigerdatter, flere aftaler med virksomheder og institutioner om fast behandlingstider, det at gå ind i MIN klinik, hvor jeg bare føler mig så  godt tilpas, nye ideer (jeg kan ikke lade være) og alle mine dejlige kunder og jeres begejstring og søde ord: Vi har brug for dig her. Hvordan kan jeg så være i tvivl? Mærker jeg efter inde i mig selv, så er jeg altså slet heller ikke i tvivl. Vel er der finanskrise, bankrenten er skyhøj, der gives ikke ved dørene, men jeg er på en mission og  jeg lever lige nu og her, og trives, som aldrig før. Uanset krise, løftede pegefingre, min alder og usikkerhed om, hvorvidt der åbnes miner og om den nye lufthavn måske er et luftkastel (Gud forbyde det) så trykker jeg NU……. Jeg har trykket….. jeg er nu 100% Iværksætter, og jeg har en plan ……. torrak!